https://myconceptt.com/

KØB 2 BETAL FOR 1
Dobbelt så meget for pengene! Begrænset lager!*

*Køb 2 møbler, betal for 1. Bland og match mellem plankeborde, sofaborde, bordbene, havemøbler og badeværelsesmøbler.
Drømmer du om plankeborde til både hverdag og fest? Eller måske lækre havemøbler?
Uanset hvad du søger, finder du det hos os. Besøg vores showroom eller shop online nu.

Handelsbetingelser

HANDELSBETINGELSER for MyConcept ApS

My Concept ApS

Udsigten 7

7850 Stoholm Jyll

Tel. +4550231112

CVR nr. 43834967

1. PRISSIKKERHED

Finder du op til 30 dage efter dit køb din vare billigere hos os eller i en anden butik, udbetaler vi prisforskellen på et gavekort.

Hvad skal du gøre?

Skulle du mod forventning finde det ønskede produkt billigere hos os eller i en anden butik efter dit køb, så kontakt et af vores bolighuse eller vores kundeservice med din dokumentation.

Prisen skal opfylde vores enkle betingelser, som du kan læse nedenfor.

1.1 BETINGELSER:

  • Købsdatoen er den dato, du får din vare i fysisk besiddelse, hvilket betragtes som den leverings- eller afhentningsdato, der fremgår af din senest opdaterede ordrebekræftelse. Hvis du afhenter din vare senere end den dato, der er angivet på ordrebekræftelsen, er det naturligvis først den dato, hvor du afhenter din vare, der gælder som købsdato.

  • Du skal henvende dig til kundeservice eller i butikken, mens den nedsatte pris er gældende. Husk at medbringe din bon eller ordrebekræftelse.

  • Prissikkerhed omfatter ikke restpartier, køtilbud, åbningstilbud, udstillingsmodeller, specialbestillinger og havemøbler mv. der er nedsat til sæsonafslutning. Prissikkerhed omfatter heller ikke serviceydelser såsom leveringsydelser.

  • Gælder kun privatkøb.

2. KØBSPROCES

I forbindelse med dit køb vælger du, hvordan du ønsker at få din vare leveret. Det kan være til afhentning eller levering med MyConceptts transportør.

2.1 AFHENTNING

Når du køber en vare hos MyConceptt, kan du vælge at afhente din ordre i vores butik.

2.1.1 AFHENTNINGSORDRE OPRETTET I Butikken

Hvis du køber i butikken, kan du vælge at afhente din vare i vores butik. Dermed bliver du, i forbindelse med dit køb, kunde hos MyConceptt.

Afhentningsadressen og -tidspunkt (dato) aftales ved købet og står på ordrebekræftelsen, som bliver sendt til dig på mail. Du modtager en bekræftelse på mail, når din vare er klar til afhentning i butikken, så du er helt sikker på ikke at gå forgæves.

Hvis afhentningstidspunktet er mere end 14 dage efter købstidspunktet, vil du en uge inden afhentning modtage en statusmail fra os.

Varen ligger klar til afhentning i 7 dage fra første klarmelding, herefter ophæves reservationen. Du modtager ikke yderligere information herom.

2.1.2 AFHENTNINGSORDRE OPRETTET PÅ myconceptt.com

Hvis du køber en vare på myconceptt.com, kan du vælge af afhente din vare i vores MyConceptt butik. Dermed bliver du, i forbindelse med dit køb, kunde hos MyConceptt.

Afhentningsadressen og -tidspunkt (dato) fremgår af ordrebekræftelsen, som bliver sendt til dig på mail. Du modtager en bekræftelse på mail, når din vare er klar til afhentning i butikken, så du er helt sikker på ikke at gå forgæves.
Hvis afhentningstidspunktet er mere end 14 dage efter købstidspunktet, vil du en uge inden afhentning modtage en statusmail fra os.

Varen ligger klar til afhentning i 7 dage fra første klarmelding, herefter ophæves reservationen. Du modtager ikke yderligere information herom.

 

2.2 LEVERING MED TRANSPORTØR

Du kan vælge at få din vare leveret direkte til din bolig med vores transportør. Leveringsadressen og -tidspunkt (dato og 5-8 timers interval) aftales ved købet og fremgår af ordrebekræftelsen, som du får tilsendt på mail. Dagen før levering får du en mail med et 3 timers interval, og du bliver desuden ringet op af vores chauffører ca. ½ time før, din vare ankommer til leveringsadressen. Hvis leveringstidspunktet er mere end 14 dage efter købstidspunktet, vil du en uge inden levering modtage en statusmail fra os.

Ved levering med transportør leveres dine varer som udgangspunkt ved din kantsten i løbet af dagen.

 

3. BETALING

Vi gør opmærksom på, at der er forskellige betingelser vedrørende betaling, afhængigt af om du har købt din vare i ét af vores bolighuse eller i vores webshop, myconceptt.com

3.1. BETALING VED KØB ONLINE

Al betaling er sikret af PensoPay Payment Service. Det betyder, at kommunikationen er krypteret, så hverken MyConceptt eller andre kan opfange dine kort- og kontooplysninger. Betalingsløsninger er godkendt af de internationale kortselskaber efter den nye PCI certificering (Payment Card Industry). Det er din sikkerhed for, at du trygt kan handle på myconceptt.com.

I MyConceptt s webshop kan du betale med:

  • Dankort

  • Visa

  • Mastercard

  • Maestro

  • Visa Electron

  • MobilePay

     

Hvis du betaler med et MasterCard, Visa Electron eller et andet debet/kredit betalingskort (undtagen dankort), reserveres beløbet på din konto i henhold til din aftale med din kortudbyder. Reservationen ophører og beløbet trækkes på din konto, når varen afsendes fra vores lager.

Hvis du fortryder din ordre inden varen er afsendt, giver vi meddelelse til din kortudbyder om samtidig at annullere reservationen af beløbet på din konto. Vi gør opmærksom på, at det er din kortudbyder, der herefter er ansvarlig for at annullere reservationen, og at beløbet kan være reserveret på din konto i en periode på løbende måned plus 30 dage afhængig af din aftale med kortudbyder – også selvom du har annulleret din ordre hos os.

Du er velkommen til at kontakte MyConceptt Kundeservice for flere oplysninger om fortrydelse af en ordre eller en reservation på din konto.

3.2. BETALING VED KØB I Butikken

MyConceptt accepterer følgende betalingsmidler:

  • Dankort

  • Visa/Dankort

  • Mastercard

  • Maestro

  • Visa

  • Visa Electron

  • MobilPay


Kontant betaling kan kun foregå i vores butik.

3.3 BETALINGSFRIST

Vi kan først ekspedere dit køb, når betalingen er registreret på ordren. Du skal derfor lave en præcis aftale med din sælger om betalingen og være opmærksom på, at din ordre skal være fuldt betalt, før vi kan udlevere din vare ved afhentning i butikken eller ved levering til din bolig med transportør.

Vær opmærksom på, at betalingen skal være registreret hos os senest 4 hverdage før det aftalte leveringstidspunkt, uanset hvilken leveringsform du har valgt (afhentning eller levering).

Det er desværre ikke muligt at betale til chaufførerne, når vores transportør leverer varen til din bolig.

4. BETINGELSER VED LEVERING OG AFHENTNING

4.1. BETINGELSER VED LEVERING TIL KANTSTEN

Når du køber din vare, kan du vælge at få den leveret til din bolig med MyConceptt s transportør.

Det er dit ansvar, at den aftalte leveringsadresse og leveringstidspunktet er korrekt, og at du er hjemme i det aftalte tidsrum. Kan du ikke være hjemme, skal du kontakte vores Kundeservice senest 4 hverdage før den aftalte leveringsdato.

Er vores chauffør ikke kommet inden for det aftalte tidsrum, skal du ligeledes meddele dette inden 24 timer til vores Kundeservice.

4.1.1 ÆNDRING AF LEVERINGSADRESSE ELLER – TIDSPUNKT

Ønsker du at ændre tidspunktet for en levering, kan du benytte linket i den mail, du har fået tilsendt sammen med ordrebekræftelsen. Hvis du har andre ændringer, bedes du kontakte vores Kundeservice.

Ændring af leveringsadresse eller -tidspunkt skal ske senest 4 hverdage inden det aftalte leveringstidspunkt. Ved senere ændring er vi desværre nødt til at opkræve et nyt leveringsgebyr, og du må påregne ekstra leveringstid.

Ved ændring vil du modtage en ny, opdateret ordrebekræftelse fra os.

4.1.2 Levering med indbæring

Vi leverer dine varer på det sted på adressen, som du har bestemt – forudsat at der er fri passage. Inden vi leverer dine varer, bedes du derfor sikre, at der er fri og uhindret adgang til det sted i boligen, hvor dit møbel skal placeres. Det vil sige, at varen kan passere trappeopgange, døråbninger, entré og lignende. Hvis vi ikke kan levere varen af pladsmæssige årsager, og varen skal tages med retur, tilbageholder vi leveringsgebyret, og der bliver også opkrævet leveringsgebyr for en evt. ny levering.

Accepteres udpakning af varen for at lette indbæring er dette på eget ansvar. Ved varer købt i vores bolighuse, vil en udpakning medføre, at returretten bortfalder. Se afsnittet om Fortrydelses- og bytteret.

Bemærk, at vores chauffører af lovgivningsmæssige hensyn ikke må tage deres sko af under levering. Det kan derfor være en god idé at afdække gulvet, og dette skal være gjort, inden chaufførerne ankommer på adressen. MyConceptt kan ikke stilles til ansvar for evt. rengøring af gulvbelægning/tæpper ved mangelfuld eller manglende afdækning.

4.1.3 LEVERING TIL KANTSTEN – UDEN INDBÆRING

Dine møbler bliver leveret og placeret ved første dør i gadeplan eller ved første forhindring, der opstår på fragtmandens vej fra bilen til gadedøren. En forhindring kan eksempelvis være en trappe eller en smal port, som møblerne ikke kan komme igennem. Med denne leveringsform bliver dine møbler leveret usamlet og i emballage.

 

4.1.4 BESKADIGELSE AF INDBO/BOLIG

Hvis der ved leveringen sker skade på dit indbo eller din bolig, skal du notere det på fragtbrevet/følgesedlen, inden chaufførerne forlader adressen.

4.1.5 KONTROL AF VAREN

Hvis emballagen er beskadiget ved levering eller bærer synlige tegn på defekt, skal du på fragtbrevet kvittere for modtagelsen med forbehold for eventuelle skader på indholdet. Alternativt kan du nægte at modtage varen. Bliver transportskaden først konstateret senere, skal du reklamere hurtigst muligt og inden for rimelig tid.

4.1.6 FORGÆVES LEVERING

Hvis du ikke er hjemme på det aftalte leveringstidspunkt, tager vi din vare med retur til vores centrallager, og du må påregne ekstra leveringsgebyr og ekstra leveringstid for en evt. ny levering.

 

4.3. BETINGELSER VED AFHENTNING AF VARER

Hvis du køber din vare i et bolighus, kan du vælge at afhente din vare i vores butik.
Du bedes afhente din vare hurtigst muligt, efter du har modtaget en mail fra os om, at den er klar til afhentning. Såfremt du er forhindret i at afhente din vare indenfor 20 dage efter modtaget klarmelding, bedes du kontakte os for nærmere aftale.

4.3.1 ÆNDRING AF AFHENTNINGSTIDSPUNKT

Ændring af afhentningsdato for afhentning skal ske senest 4 hverdage inden den aftalte dato. Ved ændring vil du modtage en ny opdateret ordrebekræftelse fra os.

4.3.2 KONTROL AF VAREN

Det er vigtigt, at du ved afhentning af varer i butikken kontrollerer, at emballagen og varen er intakt. Når du underskriver følgesedlen accepterer du, at varen er i rette stand, og der kan ikke efterfølgende reklameres over transportskader. Du er selvfølgelig meget velkommen til at åbne emballagen og kontrollere varen, inden du forlader butikken.

5. FRAGT OG LEVERINGSYDELSER

Vi gør opmærksom på, at der er forskellige leveringsydelser, afhængig af om du køber i vores butik eller i vores webshop myconceptt.com.

5.1 VI LEVERER KUN TIL ADRESSER I DANMARK

Nedenstående leveringsydelser samt priser gælder således kun inden for Danmarks grænser, dvs. på Sjælland, Jylland, Fyn, Bornholm og brofaste øer. Gælder ikke på Grønland og Færøerne.

Det er vigtigt at lave en præcis aftale om levering i forbindelse med købet, da den evt. valgte leveringsydelse skal stå på ordren for at være gyldig.

5.2 LEVERING TIL Butik: 0 KR.

Når du handler i vores butik eller i vores webshop, kan du vælge at få din ordre leveret til vores butik. Herefter vil du få besked fra os, når din ordre er klar til afhentning.

 

5.3 GRATIS LEVERING TIL KANTSTEN PÅ ORDRER OVER 2.000 KR.

Når du lægger en ordre på 2.000 kr. eller derover i vores butik eller på myconceptt.com, tilbyder MyConceptt gratis levering til kantsten.

 

6. ANNULLERING

Du kan naturligvis altid vælge at annullere den del af din ordre, der bliver væsentligt forsinket, men der udbetales udelukkende kompensation, hvis varen bliver leveret. En væsentlig forsinkelse er over 3 uger.

6.1 FORCE MAJEURE

Hvis der opstår særlige forhold, som generelt forhindrer os i at kunne overholde leveringstiden, kan vi påberåbe os force majeure. Eksempler på dette kan være strejker, snestorme og brand.

 

7. FORTRYDELSES- OG BYTTERET

Returner dit køb senest 30 dage fra købsdato. Hos MyConceptt er det nemt at returnere og bytte dine varer, hvis du skifter mening. Vi refunderer det fulde beløb på varer, der returneres med købsdokumentation i form af bon eller ordrenummer. Det gælder, uanset om varerne er købt i vores fysisk butik eller online på myconceptt.com.

Der er dog et par undtagelser og forhold, du skal være opmærksom på:

·Hvis dit køb er foretaget efter mål opgivet fra dig, er der ingen fortrydelse eller returret.

·Hvis du har købt et møbel i vores fysisk butik eller på myconceptt.com, der er angivet som specialbestilling, vil der ved returnering blive modregnet et afbestillingsgebyr på 25%. Vi tager dette afbestillingsgebyr, fordi dit bestilte møbel er speciallavet efter dine ønsker, og fordi vi ikke kan sælge møblet videre til samme pris efterfølgende

·Du må gerne prøve varen derhjemme på samme måde, som du ville gøre i butiken, men du må ikke tage varen i brug. Hvis varen er prøvet udover, hvordan du ville gøre i butiken, betragter vi varen som brugt. Det betyder, at hvis du fortryder dit køb, får du kun en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængigt af varens handelsmæssige værdi.

·Varer købt som beset fx udstillingsmodeller eller varer købt outlet er ikke omfattet af fortrydelses- og bytteretten.

 

Gode råd i forhold til fortrydelse:

Vi anbefaler, at du gemmer varens originale emballage og returnerer varen i denne. Hvis du returnerer en vare, der er beskadiget eller brugt på en måde, der i betydelig grad forringer dens værdi, forbeholder vi os retten til at reducere godtgørelsen. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi har modtaget den/dem.

Vær opmærksom på, at du skal være forsigtig, når du samler og/eller adskiller dine møbler. Skader på produktet kan nemlig betyde, at varens værdi forringes, og det kan få betydning for, hvor stor en andel af købesummen, du kan få tilbage.

7.1. SÅDAN GØR DU BRUG AF FORTRYDELSES- OG BYTTERET

Hvis du ønsker at fortryde eller ombytte en eller flere varer, skal du hurtigst muligt kontakte os ved at henvende dig personligt i fysisk butik eller kontakte kundeservice. Du kan også vælge at sende varen retur til MyConceptt. I så fald skal du udfylde vores standardfortrydelsesformular og lægge denne ved varen, du ønsker at returnere.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Kundeservice på 27576122 eller sende en mail til kundeservice: info@myconceptt.com 

Returnering af varer afhentet i butik eller leveret med transportør:

Hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, kan du aflevere den pågældende vare i vores fysisk butik. Adressen på vores fysisk butik er: Lundvej 54, 1.sal, 8800 Viborg.

Hvis du ønsker varen afhentet af vores transportør, er du velkommen til at kontakte kundeservice for nærmere aftale. Udgifterne ved returnering af møbler forventes højest at beløbe sig til 749 kr., som modregnes værdien af dine returvarer. Vi gør dig opmærksom på at ved afhentning af transportør, skal varen være adskilt og forsvarligt emballeret.

Mangler varens originale emballage, kan det muligvis betyde, at varens værdi forringes, så vil du være sikker på at kunne få hele købsbeløbet retur, anbefaler vi, at varen returneres i original emballage.

7.2. TILBAGEBETALING AF KØBSBELØBET:

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret på hele ordren, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig – også leveringsomkostninger. Refundering af leveringsomkostninger gælder dog ikke ved delvis fortrydelse. Refundering af leveringsomkostninger gælder heller ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder. Refunderingen sker uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget besked om din beslutning om at fortryde dit køb. Tilbagebetalingen bliver gennemført med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har givet besked om noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

7.3. DELVIS FORTRYDELSE:

Ønsker du kun at fortryde dele af dit køb, gælder ovenstående betingelser stadig. Dog vil du ved delvis fortrydelse ikke få refunderet leveringsomkostningerne.

8. REKLAMATION

Vores betingelser ved reklamation er ens, uanset om du har købt i vores butik eller på myconceptt.com.

Som forbruger har du ifølge købeloven 24 måneders reklamationsret, og købelovens mangelsregler kan bruges ved alle køb hos MyConceptt.

De fleste af vores varer er lavet af naturmaterialer, som kan have behov for regelmæssig pleje og vedligehold – ellers kan det påvirke varens levetid og reklamationsret. Du er altid velkommen til at kontakte vores personale for råd og vejledning om korrekt pleje af dit produkt. Derved får du længst mulig glæde af dine møbler.

Bemærk, at vores møbler ikke er fremstillet til erhvervsbrug, hvor der forventeligt er hårdere slid på møblerne end ved privatbrug. Benyttes møblerne til erhverv, er købet derfor ikke omfattet af reklamationsretten.

8.1 HVIS DU HAR REKLAMATION PÅ DIN VARE

Modtager du en vare med fejl eller mangler, bliver dette som udgangspunkt udbedret ved reparation eller udskiftning af reservedel. Alternativt ombytter vi varen eller dele af den forudsat, at det ikke medfører MyConceptt uforholdsmæssige omkostninger.

Da enkelte af vores varer er specialfremstillede, må du påregne imellem 4-6 uger, før en eventuel udbedring kan være gennemført, selvom vi naturligvis altid vil forsøge at løse reklamationen hurtigst muligt.

8.2 ØNSKER DU AT REKLAMERE

Hvis du har været så uheldig at få en defekt vare, som du ønsker at reklamere over, kan vi give dig den optimale betjening.

Reklamation modtages i vores Kundeservice, og du modtager samtidig en mail. Vi behandler din reklamation hurtigst muligt.

Følgende skal være opfyldt for, at vi kan behandle din reklamation:

  • Du skal gøre os opmærksomme på fejlen/manglen med det samme, når den opstår/opdages.

  • Varen skal være indenfor reklamationsretten.

  • Fejlen skal være tydeligt beskrevet og billeder skal være vedhæftet

  • Varen skal være behandlet forsvarligt og korrekt vedligeholdt. Det er dit ansvar at undersøge og overholde behovet for vedligeholdelse. Misvedligehold af produktet eller uhensigtsmæssig brug er hverken dækket af den almindelige købelov.

Hvis vi afviser at behandle din reklamation eller afviser reklamationen, og du er uenig i denne beslutning, skal du vide at du kan indgive en klage til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet.

Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.

Du kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal ODR, hvis du vil klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med en bopæl i et andet EU-land end Danmark. Klage indgives her http://ec.europa.eu/odr. Hvis du klager, skal du angive vores e-mailadresse info@myconceptt.com.

9. PERSONDATAPOLITIK

Når du anvender vores hjemmeside, foretager et køb, reklamerer over et produkt, eller på anden måde henvender dig til os, behandler MyConcept ApS, Udsigten 7, 7850 Stoholm Jyll, CVR NR. 43834967 (herefter ”MyConceptt”, “vi” eller “os”) personoplysninger om dig som din dataansvarlige.

Formålet med denne persondatapolitik er at fortælle dig om vores behandling af dine personoplysninger, og om dine rettigheder i denne forbindelse.

Hvis du har spørgsmål til persondatapolitikken, eller ønsker at udøve dine individuelle rettigheder beskrevet nedenfor, kan du kontakte os via følgende kontaktoplysninger:

MyConcept ApS,
Udsigten 7, 7850 Stoholm Jyll

9.1 KATEGORIER AF PERSONOPLYSNINGER VI BEHANDLER OG RETSGRUNDLAG

9.1.1 SOM KUNDE HOS MyConceptt

Hvis du er kunde hos os, eller anmoder om et tilbud fra os, behandler vi personoplysninger om dig for at opfylde vores aftale, herunder eventuelt også levering, jf. GDPR artikel 6 (1) (b), hvor vi, afhængig af den pågældende ordre, behandler:

  1. Dit navn

  2. Kontaktoplysninger, herunder e-mailadresse og telefonnummer

  3. Ordredetaljer

  4. Betalingsoplysninger

  5. Projektoplysninger

MyConceptt er også forpligtet til at behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med bogføringsloven, hvor transaktionsoplysninger behandles, jf. GDPR artikel 6 (1) (c).

9.1.2 MARKEDSFØRING FRA MyConceptt

Hvis du siger ja tak til direkte markedsføring (nyhedsbreve m.v.), giver du samtykke til, at vi kan sende vores markedsføring til dig, jf. GDPR artikel 6 (1) (a), hvor, afhængig af dit samtykke, vi behandler:

  1. Navn, eventuelt fødselsdato

  2. Kontaktoplysninger, herunder e-mailadresse og telefonnummer

  3. Indhold og dine valg i forhold til nyhedsbreve – kontaktformer og indhold m.v.

Vi bestræber os på at tilpasse vores markedsføring på vores og andres hjemmesider, inklusiv sociale medier, til dine præferencer ud fra vores viden om dig ud fra dine aktiviteter på vores og andres hjemmesider, jf. GDPR artikel 6 (1) (f), hvor vi behandler:

  1. Samtykke til direkte markedsføring

  2. Oplyste interesseområder

  3. Cookies

  4. Oplysninger fra vores kundedatabaser

Ved køb af varer i butik behandler vi personoplysninger om dig for at kunne følge op på vores markedsføringskampagner samt tilpasning af samme, jf. GDPR artikel 6 (1) (f), hvor vi, alt efter de oplysninger du giver os, behandler:

  1. E-mail og telefonnummer

  2. Købesum

  3. Produkt-id

  4. Købsdato

Vores legitime interesse i at lave en tilpasset markedsføring til dig går forud for dine interesser og grundlæggende rettigheder. Vi foretager en automatisk evaluering af dine personoplysninger med henblik på at personliggøre markedsføringen til dig, men vi anvender ikke automatiserede afgørelser som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker dig.

9.1.3 MEDLEM AF MIT MyConceptt

Hvis du er medlem af Mit MyConceptt behandler vi dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke, jf. GDPR artikel 6 (1) (a), hvor vi behandler:

  1. Dit navn

  2. Kontaktoplysninger, herunder e-mailadresse og telefonnummer

  3. Tidligere køb og ordredetaljer

  4. Betalingsoplysninger

  5. Dine henvendelser til os samt din brug af Mit MyConceptt

9.1.4 NÅR DU KONTAKTER OS

Hvis du kontakter os med spørgsmål, reklamationer eller chatter med os på vores hjemmeside behandler vi dine personoplysninger. Vores legitime interesse i at behandle personoplysningerne med henblik på at kunne besvare dine spørgsmål, med henblik på at kunne dokumentere overholdelse af GDPR eller imødegå eventuelle retskrav, overstiger din interesse i at oplysningerne ikke behandles, jf. GDPR artikel 6 (1) (f), hvor vi, afhængig af din kontakt til os, behandler:

  1. Dine kundeoplysninger

  2. Markedsføringsoplysninger

  3. Oplysninger fra forespørgsler

  4. Oplysninger om dine evalueringer af os og vores samarbejdspartnere

9.1.5 ANALYSER

Vi laver analyser med henblik på at optimere vores produkter, forretningsmodeller og vide mere om vores kunders præferencer. Det gør vi blandt ved at lave analyser af vores kundedatabaser og digitale tjenester, samt vores frivillige analyseværktøj, hvor vores legitime interesse i at behandle personoplysningerne, overstiger din interesse i at oplysningerne ikke behandles, jf. GDPR artikel 6 (1) (f), hvor vi behandler:

  1. Oplysninger fra køb og fra vores kundedatabaser

  2. Brugeradfærd og logfiler fra vores digitale tjenester

  3. Oplysninger fra vores markedsføring

  4. De svar du oplyser vedr. forslag og præferencer i udsendte spørgeskema

9.1.6 SIKKERHED I VORES DIGITALE TJENESTER

Vi registrerer dine brugeroplysninger, når du bruger vores hjemmesider, opretter en MyConceptt-profil eller bruger andre af vores digitale tjenester, samt logger din brugeradfærd via implementerede sikkerhedsløsninger, hvor vores legitime interesse i at sikre digitale tjenester imod misbrug og kunne identificere dig hvor det er nødvendigt, overstiger din interesse i, at oplysningerne ikke behandles, jf. GDPR artikel 6 (1) (f). Vi behandler i den sammenhæng:

  1. Navn

  2. Kontaktoplysninger, herunder e-mailadresse og mobilnummer

  3. Brugeradfærd og logfiler

  4. Cookies

9.2 AUTOMATISKE AFGØRELSER

MyConceptt anvender automatiske afgørelser i behandlingen af dine personoplysninger ved udvalgte ydelser og produkter, men vi anvender ikke automatiserede afgørelser som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker dig. Et eksempel er vores forebyggende og opklarende indsats af svindel på vores hjemmeside og i vores digitale tjenester.

Du kan anmode om, at vi giver dig information om metoden for afgørelse og bede os verificere, at den automatiske afgørelse er udført korrekt. Vi kan afvise anmodningen, som foreskrevet i gældende lovgivning, herunder hvis udlevering af informationen vil resultere i afsløring af forretningshemmeligheder eller forstyrre forebyggelsen eller opklaringen af svindel eller andre forbrydelser. Generelt vil vi i disse tilfælde verificere, at algoritme og kildedata fungerer efter hensigten uden fejl eller bias.

9.3 OPBEVARINGSPERIODE

Vi behandler dine personoplysninger, så længe vi vurderer, at vi har sagligt formål med behandlingen eller såfremt vi er forpligtet hertil i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Foretager du således et køb af en varer, opbevarer vi relevante personoplysninger i 5 år efter afslutning af det regnskabsår, hvori dit sidste køb blev foretaget, jf. reglerne om opbevaring af regnskabsmateriale. Andre personoplysninger opbevarer vi i 30 måneder med henblik på at kunne håndtere vores udvidede regler om reklamationer.

Personoplysninger i forbindelse med vores markedsføring eller Mit MyConceptt slettes løbende. Vi sletter dine personoplysninger i forbindelse med dit samtykke til markedsføring eller Mit MyConceptt, når du tilbagekalder dit samtykke. Vi opbevarer imidlertid fortsat oplysninger om dit samtykke, herunder oplysninger om vores konkrete markedsføring til dig i op til 2 år til brug for dokumentation. Personoplysninger i forbindelse med analyse, sikkerhed og dokumentation slettes tilsvarende løbende og i alle tilfælde 3 år efter den konkrete registrering er foretaget af dine personoplysninger.

Personoplysninger i forbindelse med dine henvendelser til os i almindelighed sletter vi løbende, når vi vurderer, at der ikke længere er et sagligt formål med behandlingen af disse.

9.4 COOKIES

Hvis du har samtykket hertil (undtagen til brugen af nødvendige cookies), anvender denne hjemmeside cookies, og i den forbindelse indsamles også personoplysninger. Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.

En cookie er en lille tekstfil, som bliver gemt på din computer. Dette betyder i praksis, at vores hjemmeside kan huske dig, når du besøger den af flere omgange, og at vi kan indhente statistik, som fortæller os, hvordan du og andre brugere anvender vores hjemmeside.

Vi deler også oplysninger om din brug af vores hjemmeside med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Du skal være særlig opmærksom på, at nogle af vores partnere bruger dine cookie-data til forskellige formål f.eks. tekniske data om din browser, egen markedsføring eller til analyse af hvilke sider du besøger, men i alle tilfælde ligger denne brug uden for vores kontrol, og er udelukkende et forhold mellem dig og vores partner. Derfor opfordrer vi dig altid til at læse persondatapolitikken for vores partner, så du ved hvorfor og hvordan dine personoplysninger behandles, samt hvad dine rettigheder er.

I de nedenstående afsnit har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål, og hvilke tredjeparter der har adgang til dem. Herudover kan der henvises til vores privatlivspolitik.

9.4.1 COOKIETYPER

Vi anvender cookies fra flere forskellige udbydere, som kan give os indblik i, hvilke dele af vores hjemmeside, brugerne besøger.

Du kan til enhver tid ændre dit samtykke til cookies i din browser. Du kan ændre dit samtykke på ilva.dk. Du kan også slette cookies i din browser. På minecookies.org kan du finde en guide til, hvordan du sletter cookies i forskellige browser-typer.

Bemærk venligst at der kan være dele af www.myconceptt.com, som du kun vil kunne bruge, hvis din browser accepterer cookies.

En del af de oplysninger, som vi indsamler, kan blive offentliggjort, men det vil være i anonymisereret form, f.eks. som oplysninger om antallet af besøgende på www.ilva.dk.

9.4.2 OPLYSNINGER DER INDSAMLES VIA COOKIES

Når du har besøger vores hjemmeside, vil vi indsamle følgende oplysninger:

  • Hvilke sider du har kigget på og hvornår

  • Hvilken browser du bruger

  • Hvilken ip-adresse du har

Vi bruger de tekniske oplysninger til at finde ud af, hvilken vej vores besøgende bruger for at finde information på vores site. F.eks. kan vi se, om de starter fra forsiden og bevæger sig ned på undersiderne, eller om de hopper ind midt på hjemmesiden fra en søgemaskine.

9.5 VIDEREGIVELSE AF DINE PERSONOPLYSNINGER

Vi videregiver udelukkende dine personoplysninger, når vi mener det er nødvendigt for os som følge af driften af vores virksomhed, eller hvis det følger af en retlig forpligtelse, der påhviler os som dataansvarlige.

Alt afhængig af dine aktiviteter kan vi videregive dine personoplysninger til følgende overordnede kategorier af virksomheder i overensstemmelse med gældende lovgivning:

  1. Internt forbundne selskaber
    b. Drifts- og softwareleverandører samt andre databehandlere
    c. Markedsføringspartnere, der assisterer MyConceptt i forbindelse med vores markedsføring
    d. Revisor, advokat og bankforbindelser
    e. Leverandører og samarbejdspartnere, herunder selvstændige transportvirksomheder, der assisterer MyConceptt i forbindelse med vores daglige aktiviteter.

9.6 OVERFØRSEL TIL TREDJELANDE

Når dine personoplysninger videregives til selskaber uden for EU/EØS, vil denne videregivelse ske på baggrund af EU Kommissionens standardkontraktbestemmelser, herunder eventuelle supplerende foranstaltninger, vi vurderer nødvendigt. Du kan anmode om en kopi af den aftale, som omfatter videregivelsen af personoplysninger, ved at kontakte os.

Til brug for vores markedsføring, jf. pkt. 1.2 overfører vi pseudonymiserede (hashed) personoplysninger til Facebook og Google, der er beliggende i lande udenfor EU.

9.7 DINE RETTIGHEDER

Du har ret til at anmode os om oplysninger om eller adgang til dine personlige informationer. Der er dog undtagelser, som betyder, at du ikke altid modtager al den information, som vi behandler.

Du har ret til at gøre indsigelse mod MyConceptt s behandling af dine personoplysninger. Det betyder, at du kan stoppe eller forhindre os i at behandle dine personoplysninger. Det gælder dog kun i visse tilfælde, og vi behøver ikke stoppe med at behandle dine personoplysninger, hvis vi kan give legitime grunde til at forsætte behandlingen af dine personoplysninger.

Du har i visse tilfælde ret til at anmode om sletning af dine personoplysninger.

Du har ret til at modtage en kopi af dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format ved at kontakte os. Såfremt det er teknisk muligt, har du ret til at anmode om, at personoplysningerne bliver transmitteret direkte til en anden virksomhed eller person, der fungerer som dataansvarlig.

Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig berigtiget. Du har også ret til at få fuldstændiggjort personoplysninger, som du mener er ufuldstændige.

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Hvor behandlingen af dine personoplysninger er baseret på et samtykke har du ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette medfører dog ikke at den behandling, der er foretaget forud for at du trak dit samtykke tilbage, er ulovlig.

Hvis du har en forespørgsel vedrørende denne meddelelse, den måde, vi behandler dine personoplysninger på, ønsker at udøve dine rettigheder eller indgive en klage, kan du kontakte os via kundeservice.

Du har ret til klage over vores behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet via nedenstående kontaktoplysninger:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35,
2500 Valby, Denmark
Tlf.: 33 19 32 00
E-mail: 
dt@datatilsynet.dk   
Hjemmeside: 
www.datatilsynet.dk

Herudover kan du læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder. Vejledningen findes på Datatilsynets hjemmeside.

9.8 SIKKERHED

Vi beskytter dine personoplysninger og har vedtaget interne regler om informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine personoplysninger mod uautoriseret offentliggørelse og mod, at uvedkommende får adgang eller kendskab til dine data. Vi har fastlagte procedurer for at beskytte dine data. For at undgå datatab tager vi løbende backup af vores datasæt. Vi beskytter også fortroligheden og autenciteten af dine data ved hjælp af kryptering.

Dine personoplysninger vil blive opbevaret i MyConceptt s system. Det er udelukkende personer fra MyConceptt samt de ansvarlige hos vores databehandlere, ovennævnte oplysninger overlades til. Dine oplysninger sælges aldrig til tredjepart. De videregives kun i det omfang, hvor det er nødvendigt i forhold til at udføre vores aftale. Eksempelvis til levering af dine varer via vores transportør eller ved udbedring af en reklamation via reparatør.

Dine kreditkortinformationer bliver sendt direkte og krypteret til vores betalingsudbyder og gemmes således ikke i MyConceptt s system. 

I tilfælde af et sikkerhedsbrud, der resulterer i en høj risiko for dig for, identitetstyveri, økonomisk tab eller anden væsentlig ulempe, vil vi underrette dig om sikkerhedsbruddet så hurtigt som muligt.

9.9 ÆNDRINGER TIL DENNE PERSONDATAPOLITIK

Denne persondatapolitik vil blive opdateret og ændret med jævne mellemrum, herunder når det er nødvendigt som følge af lov- og praksisændringer på databeskyttelsesområdet. Du bør derfor løbende holde dig orienteret om ændringer af politikken. Foretager vi væsentlige ændringer heri, vil vi underrette dig herom.

Dato for seneste ændring af persondatapolitikken:
20-06-2023